Video : Tipsbladet
Superliga

Kaufmann har fået indblik i hvordan man spiller som FCK-angriber

FC Københavns Mikkel Kaufmann fik sin uofficielle debut for klubben mod AGF, og han synes det gik fint, selvom nogle af relationerne endnu ikke sidder der helt endnu.

Den nyankomne FC København-angriber Mikkel Kaufmann spillede sine første tyve minutter i FCK-trøjen, da holdet tabte med 0-1 i finalen ved Atlantic Cup. Dermed har han nu fået sin uofficielle debut.

Det betyder noget for ham, fortæller han i et interview på FC Københavns officielle hjemmeside.

Læs også:Nye skader i FC København: Tre mand er tvivlsomme til forårspremieren

- Det var dejligt at komme på banen, når jeg nu har siddet uden for og set de to første kampe fra sidelinjen, lyder det fra Mikkel Kaufmann.

Selv er han godt klar over, at der er nogle områder i spillet, hvor der stadig skal justeres for ham, inden det hele sidder.

Læs også:FCK streger midtbanespiller fra europæisk liste for at få plads til nyindkøb

- Der er selvfølgelig stadig nogle relationer, der skal arbejdes med, men jeg synes det gik fint. Jeg har i løbet af ugen fået et godt indblik i, hvordan man spiller som FCK-angriber, så der er meget, jeg kan tage med hernede fra, fortæller den unge angriber.

Mikkel Kaufmann kom til FC København fra AaB i januar, som var et halvt år før den oprindelige aftale.

Kaufmanns muligheder for at lære at spille som en FCK-angriber på mandag, hvor holdet møder OB i reserveligaen. Derefter tager FC København hul på forårssæsonen i Superligaen, når de møder Esbjerg.

Læs også:FC København forlænger samarbejdet med Adidas

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:FCM har hægtet Brøndby af: Her er Superliga-klubbernes spillerbudget