Video : Tipsbladet
Europa League

Celtic-back før FCK-møde: VAR ødelægger spillet

Torsdag er der for første gang i Danmark VAR i en kamp - det får dog ikke just positive anbefalinger med på vejen af Celtic-back.

Når FC København torsdag får besøg af skotske Celtic i Europa League, bliver det årets første europæiske kamp på dansk grund. Samtidig bliver det første gang nogensinde, at der benyttes VAR i en gældende kamp i Danmark.

Mens der formentlig venter tætte kampe torsadg og en uge senere i Skotland, er det ikke just, fordi videodommersystemet kommer med varme anbefalinger fra Skotland. Celtic-back mener, at det har en negativ indflydelse på spillet.

- Nej, jeg er ikke fan af VAR. Det er ikke noget, der generer mig, men jeg er ikke fan af det, siger Celtic-backen Jeremie Frimpong til BBC og forklarer:

- En af ens krop kan være offside. Jeg ved det ikke. Det ødelægger bare spillet.

Den 19-årige back hader især, at man ikke kan juble for alvor over et mål, fordi det måske skal kaldes tilbage på grund af en meget lille offsidesituation.

- Man jubler, og så skal man vente på videoen, og man bare venter og venter. Hvis der er mål, er man glad, men det er ret tomt, siger han og forklarer:

- Hvis man scorer et mål, bør det være det. Man skal ikke juble over et mål og så vente på at se, om det gælder, siger han.

Mens Celtic vandt sin Europa League-gruppe foran blandt andre Lazio, sluttede FCK som nummer to i sin bag Malmö FF.