Video : Tipsbladet
Champions League

UEFA trækker i land: Det kan gå an ikke at spille færdigt

UEFA opfordrer kraftigt til, at man spiller ligaerne til ende, men det europæiske forbund truer ikke længere med bål og brand, hvis det ikke sker.

UEFA har hidtil været meget klar i mælet i forhold til afviklingen af de nationale ligaer. De skal spilles færdigt, og da Belgien for nogle uger siden meldte ud, at man havde aflyst de resterende kampe og fastfrosset stillingen, truede det europæiske fodboldforbund med, at belgierne ikke skulle vide sig sikre på at deltage i de europæiske turneringer i næste sæson.

Efter et møde med UEFA's 55 medlemslande tirsdag har piben dog fået en lidt anden lyd. 

Læs også:Topdommer redder liv i Norge: Fodbold må vente, nu er fokus på ambulancen

Forbundet opfordrer stadig på det krafitigste til, at de nationale ligaer spilles færdig, men nu lyder det, at man alligevel kan få tilladelse til at deltage i Europa i næste sæson, selv om ligaen ikke bliver afviklet til ende. 

- Der blev givet klare opfordringer til at færdigspille de nationale ligaer og pokalturneringer, men nogle særlige tilfælde vil blive hørt, når der er udarbejdet retningslinjer for deltagelse i europæiske turneringer i tilfælde af aflyste turneringer, skriver UEFA på forbundets hjemmeside.

Læs også:Medie: På denne dato genoptages Champions League

UEFA's eksekutivkomité holder møde på torsdag. 

Læs også:UEFA-chef om tilskuerløse kampe: Bedre end ingen kampe

Læs også:Fodboldspillere er vendt tilbage til coronavirussens hjemby

Læs også:Kommunen betaler: AaB får hybridbane for millioner