Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tidligere Allsvenskan-profil med udløb: Der har været interesse fra Danmark

Den 29-årige midtbanespiller har oplevet interesse fra Danmark, siger han.

Fra 2014 til januar i år slog Alex Dyer sine folder i Skandinavien, før han drog til Al-Tadamon SC i Kuwait, men snart kan han måske vende snuden tilbage mod nord.

Midtbanespilleren fra den caribiske ø Montserrat har nemlig kontraktudløb med Al-Tadamon SC til sommer, og i den forbindelse har han oplevet interesse fra klubber i Danmark. Det afslører Dyer selv overfor svenske FotbollTransfers.

- Der har været interesse fra Danmark og Saudi-Arabien, og så er der nogle større hold i Kuwait, der har forhørt sig. Lige nu er det imidlertid kaos, så der sker overhovedet ikke noget. Jeg afventer og sigter efter næste sæson, som nok starter i august eller september, siger Alex Dyer.

Den 29-årige midtbanespiller, der har engelske rødder, vil gerne prøve noget nyt, men er ikke afvisende over for at blive i Kuwait.

Læs også:Intet Superliga-program før tidligst den 11. maj

- I Kuwait er de ligeglad med fodbold i øjeblikket. De fokuserer fuldstændig på at få styr på corona. Selvfølgelig holder jeg kontakten med klubben, men vi har endnu ikke drøftet, hvad vi skal gøre. Det er en lille klub i Kuwait, men det meste er gået over forventningerne. Hvis jeg bliver her, er jeg glad, men jeg er stadig i den fase, hvor jeg vil opleve så meget som muligt, når det kommer til forskellige lande og kulturer, siger han.

I sin tid i Skandinavien havde Alex Dyer størst succes hos Östersunds FK, hvor han spillede 93 kampe og scorede 19 mål, mens han også i perioder bar anførerbindet. Han har også spillet for svenske IF Elfsborg og norske Lillestrøm SK.  

Læs også:Glade AaB-chefer: Det er jo fantastisk

Læs også:Efter grønt lys: Flere 1. divisionsklubber vender tilbage på træningsbanen