Video : Tipsbladet
Skandinavien

Skadet Malmø-dansker: Det går langsomt fremad

Forsvarsspilleren Lasse Nielsen har siden 9. juli plejet en skade, mens konkurrenten Oskar Lewicki har vist sig frem for Jon Dahl Thomasson.

Efter cirka ti minutters spil i cup-semifinalen mellem Mjällby og Malmö FF 9. juli, satte Lasse Nielsen sig ned på græsset. Siden har han kæmpet for et comeback, der dog endnu lader vente på sig.

Det fortæller han til den svenske avis expressen.

Læs også:Jon Dahl jubler over pasningsstærk forsvarsspiller: Udviklet sig enormt

- Jeg har det godt, det går langsomt, men sikkert! Nu kørte vi det, vi kalder 'return to play', og det var dejligt at være ude i solen og komme til at røre bolden. Græsset er altid sjovere end gymnastiksalen, men vi tager det dag for dag og arbejder på det, siger Lasse Nielsen.

Efter en svær start rykkede Malmö for alvor i kampen mod Hammarby, som de vandt 3-0.

Læs også:Malmö-stopper om Esbjerg-ophold: Lidt håbløst

- Ja, det er virkelig kun kampen mod Elfsborg, som vi fortjente at tabe. Vi mangler lidt effektivitet foran modstanderens mål, men ellers synes jeg, det fungerer bedre og bedre. Mod Hammarby var det perfekt, vi fik scoret en masse mål og holdt nullet. Her på det seneste har modstanderne fået lidt tilfældige mål - modstanderne sender en lang bold og håber på det bedste, siger Nielsen og fortsætter:

- Vi forventede nok, at hammarby-kampen ville være vanskeligere, end den faktisk var. Målene betød også, at hammarby måtte jagte mere, end de er vant til, lyder analysen fra Lasse Nielsen.

Søndag tager Malmø imod sæsonens overraskelse fra Sirius FK.

Læs også:Malmö-spiller om Jon Dahl: Forbandet rart med en træner som ham

Læs også:Ny AC Horsens-spiller: Det er en form for skulderklap

Læs også:Brorsson er tilbage i Malmö: Blev en oplevelse rigere i Esbjerg