Video : Tipsbladet
Landshold

England-matchvinder: En speciel bedrift

Mason Mount scorede søndag aften sit første landskampsmål for England på Wembley.

Da England søndag aften besejrede Belgien med 2-1 hjemme på Wembley, var det med Mason Mount i matchvinderrollen.

Midt i anden halvleg fik Chelsea-spilleren afrettet et skud, der snød Simon Mignolet og gik i mål, så Gareth Southgates mandskab tog alle tre point og gik i spidsen for Nations Leagues gruppe 2, hvor også Danmark er med.

Selv kalder Mount det specielt at score sit første mål på Wembley for det engelske A-landshold.

Læs også:Optakt: Island - Danmark

- Det er en speciel bedrift at score mit første mål på Wembley. Jeg fandt plads og havde kun én ting på hjernen. Skuddet tog en stor bue, men det er lige meget, hvordan den går ind. Jeg tager den, siger han til Sky Sports.

Belgien havde godt styr på England i første halvleg, men hjemmeholdet gik alligevel til pause med 1-1, og så kom værterne bedre ud til anden halvleg.

- Vi hang på i første halvleg, men vi vidste, at vi kunne omgruppere og fikse de problemer, vi havde.

Læs også:Hjulmand: Forkert at sige at Island er mere krigere end teknikere

- Vi forsøgte at stå højere og vinde bolden så hurtigt som muligt. Vi ønskede ikke, at de skulle have bolden meget på vores banehalvdel. Så vi forsøgte at holde bedre på bolden og skabe chancer. Vi havde et par muligheder, og det fungerede.

Marcus Rashford scorede for England i første halvleg.

Læs også:Island går benhårdt efter at ramme 'svage' Danmark

Læs også:Simon Kjær var i kikkerten hos Real Madrid: De ville købe mig

Læs også:England fik fuldt udbytte mod Belgien