Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til PL: Flotte odds på assist-konger

Harry Kane og Jack Grealish kan både score og lægge op til mål.

Lørdag kl. 18.30
Tottenham – Man. City
Harry Kane leverer en assist
7,65 @ Danske Spil

Jo, du har helt sikkert set denne anbefaling før i disse spalter, men så længe der er gevinst, er der ingen grund til at ændre på succesen. Harry Kane har nemlig assisteret mål som aldrig før i denne sæson, hvor det alene i Premier League er blevet til otte assists foruden syv scoringer.

Præstationen gør Kane til Premier Leagues assist-konge, hvilket har fået Bet25 og Unibet til at nedjustere odds på måloplæg til henholdsvis 3,00 og 4,25. Danske Spil holder dog fast i fantastiske odds 7,65, som altså på ingen måde afspejler, at Kane suverænt er ligaens mest assisterende spiller.

City er en svær modstander, men holdet har altså kun holdet Sheffield United fra at score mod sig i en udekampe denne sæson. Tottenham er samtidig inde i en god stime uden nederlag de sidste syv PL-kampe, mens man kun to gange i 2020 har forladt en hjemmekamp uden at score. Kane giver odds under 3,00 som målscorer, så jeg tager imod Danske Spils gaveodds på en assist uden at tøve.

Lørdag kl. 16.00
Aston Villa – Brighton
Jack Grealish leverer en assist
4,20 @ Danske Spil

Jack Grealish er glad for at spille imod Brighton, som er det hold, den 25-årige offensivspiller har scoret flest mål mod i seniorkarrieren (4). Grealish har dog i højere grad gjort opmærksom på sig selv med oplæg til mål de seneste uger, hvor det er blevet til syv assist i de sidste otte kampe.

Målene scores nemlig i lige så høj grad af Ollie Watkins, der har nettet seks gang i de sidste fem PL-kampe. Og Grealish har såmænd haft næstsidste fod på i halvdelen af de tilfælde. Brighton har indkasseret syv mål i oktobers tre udekampe, så til odds 4,20 går jeg efter nok et oplæg fra Grealish, der i øvrigt fås til et samlet odds på den pæne side af 32,00 i kompagniskab med ovennævnte Harry Kane.