Video : Tipsbladet
Champions League

FCM har været i tætpakket program: Sådan ser spillernes tal ud

FC Midtjyllands hårde program lader ikke til at have påvirket spillernes præstationer, hvis man dykker ned i tallene, fortæller klubbens anfører Erik Sviatchenko.

Når man som FC Midtjylland har været igennem en tætpakket kalender med to kampe hver uge, så ville det være normalt, hvis det smittede af på præstationerne. Det har det dog ikke, forklarer midtjydernes Erik Sviatchenko.

Det fortæller han i et interview på klubbens hjemmeside forud for det kommende opgør mod Liverpool i Champions League.

Læs også:Er CL en lukket fest for storklubberne? Her er Klopps reaktion

- Jeg synes, at når vi kigger på kampene rent statistisk og de tal, der ligger under, så virker det til, at folk virkelig får løbet igennem. Der er ikke nogen kampe, hvor man får nogen dyk, siger han og fortsætter: 

- Folk virker motiverede og klar til at præstere, når kampene kommer så hurtigt, som de nu gør. Så det er folk klar på at ville levere, så vi slutter ordentligt af, lyder det fra Erik Sviatchenko.

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - Liverpool FC

Endvidere peger FCM-anføreren på, at selvom Liverpool muligvis ikke kommer i den stærkeste opstilling i den kommende kamp, så skal man være opmærksom på, at det stadig bliver med gode spillere på banen.

- Det så vi også, da vi mødte dem på udebane. Det var jo heller ikke alle startere, der var inde på samme tid, fortæller Sviatchenko, som dog er sikker på, at det kan lade sig gøre at få et godt resultat mod englænderne.

Kampen mellem FC Midtjylland og Liverpool spilles onsdag klokken 18.55, og den sendes direkte på TV3+.

Læs også:TV: Tre Superliga-klubber er de store vindere

Læs også:Midtjylland øjner overraskelsen: Det ville være en stor drøm

Læs også:Steinlein må se FCM gå glip af millioner: Det gør ondt i hjertet