Video : Tipsbladet
Premier League

Hollændere ærgrer sig: Vi var virkelig tæt på at hente Højbjerg

AFC Ajax arbejdede i sommer på at hente danske Pierre Emile Højbjerg, og undervejs var der stor tro på, at danskeren ville rykke til Amsterdam. Til sidst valgte han dog Tottenham.

Danske Pierre Emile Højbjerg har været en af de helt store åbenbaringer i Premier League denne sæson.

Midtbanespilleren har fået et stort gennembrud i Tottenham under manager José Mourinho, men faktisk kunne det være endt ganske anderledes for den danske landsholdsspiller.

For inden Tottenham kom på banen og meldte sin interesse i midtbanespilleren, der bare havde et år igen af aftalen med Southampton, var Hollands største klub, AFC Ajax, også på banen med et tilbud, der fristede Højbjerg.

Læs også:Mourinho om Brentford: De spiller sandsynligvis Premier League næste år

Ajax-træner Erik ten Hag var træner for Bayern Münchens reservehold mellem 2013 og 2015, hvor Højbjerg spillede for klubben. Så han kendte danskeren på forhånd, og i dag ærgrer den hollænderen sig gul og grøn over, at det ikke lykkedes at få fat i Højbjerg.

- Jeg ville gerne have haft ham hertil, og vi var virkelig tæt på at hente ham. 

- Vi talte med ham flere gange, og den knægt ville have gjort vores hold stærkere. Finansielt tror jeg godt, vi kunne have løst det. Han kunne selvfølgelig også skifte til andre klubber, men han sagde, at han ville til Ajax. Men så kom Tottenham på banen, og vi trak det korteste strå, siger Erik ten Hag til Voetbal International om sommerens forsøg på at hente den dasnke landsholdsspiller.

Læs også:Tottenham er finaleklar på Brentfords bekostning

Ajax har tidligere handlet spillere i Southampton - eksempelvis da man købte Dusan Tadic i sommeren 2018.

Pierre Emile Højbjerg var tirsdag aften med til at spille Tottenham i EFL Cup-finalen, da holdet vandt med 2-0 over Brentford.

Midtbanespilleren skrev i sommer under på en femårig aftale med Tottenham.

Læs også:Bundesliga-klub får ny træner på tirsdag: Tidligere FCK'er er favorit

Læs også:Tottenham banker Leeds efter trios julebommert

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Wijnaldums valg - Liverpool eller Barcelona?