Video : Tipsbladet
Superliga

Skuffet Dal Hende: De unge drenge kørte os rundt

SønderjyskE-profilen Marc Dal Hende var træt af, hvordan de kom ind til kampen mod FC Nordsjælland.

SønderjyskE kiksede i den afgørende kamp om at komme med i det øverste slutspil i denne sæson, da de tabte med 1-2 på udebane mod FC Nordsjælland, som i stedet tager den sjette og sidste plads.

Det var noget som ærgrede Marc Dal Hende meget, fortæller han i et interview med Eurosport 2.

- Det må være pga vores første halvleg, hvor Nordsjælland er bedre end os. Vi kommer slet ikke godt nok ud. Det er bare ikke godt nok, forklarer SønderjyskE-wingbacken.

I det hele taget havde Dal Hende også svært ved at se, hvad de skulle have gjort anderledes mod de kvikke FC Nordsjælland-spillere, som gang på gang spillede den rundt mellem de ældre sønderjyder.

- Jeg er sindssygt skuffet. Meget, meget skuffet. Jeg synes, at det var energi-forladt. Vi kunne have stillet op på alle mulige forskellige måder, men de unge drenge kører bare rundt med os, lyder det fra Marc Dal Hende. 

Med FCN-sejren kan de endnu engang se sig i mesterskabsspillet. Endda efter en sæson, hvor de længe har ligget udenfor top seks.

Det var blot 16-årige Andreas Schjelderup, som var blandt de bedste i kampen. Læs mere om det her.