Video : Tipsbladet
Benelux

Schöne-agent: Vi var kritiske over for alle tilbud

Den danske midtbanespiller Lasse Schöne har spillet sig tilbage i varmen hos landstræner Kasper Hjulmand.

Det danske landshold knuste søndag Moldova med 8-0, og for Lasse Schöne var det første landskamp i halvandet år. Den 34-årige midtbanespiller sad ude hele efteråret grundet situationen i Genoa, hvor han ikke blev registreret til at spille.

Derfor var det vigtigt, at han valgte den rigtige i januar, hvor han var blevet fritstillet af Genoa, og danskeren er da nu også tilbage i varmen.

Hans agent fortæller, at det var derfor, det tog Schöne næsten en måned i løbet af januar at overveje alle sine muligheder, inden han landede hos Heerenveen, hvor han er fast mand. 

- Det er dejligt at se Lasse tilbage på landsholdet. Det sportslige var helt klart prioriteten i januar, og det var årsagen til, at vi var kritiske over for alle tilbud og så på dem fra alle mulige vinkler. At Heerenveen kunne han ikke blot få en god følelse, men også se et perspektiv i forhold til EM. Lasse har også været i kontakt med landstræneren omkring dette. Nu handler det om at han skal fortsætte sin form med landsholdet, og så kan det ende med at blive en fantastisk sommer for ham ved EM-slutrunden, siger Revien Kanhai til Voetbal International.

Lasse Schöne spillede mod Moldova sin landskamp nummer 51.

Danskeren har indtil videre spillet seks kampe for Heerenveen og scoret en enkelt gang for klubben.

Schöne fylder 35 år sidst i maj.