Inter-profil: Drømmen er at vinde Champions League
Foto: Getty Images
Champions League

Inter-profil: Drømmen er at vinde Champions League

Milan Skriniar drømmer om at vinde Champions League og håber, at det kan lade sig gøre i Inter.

Sidste gang at Inter vandt en større titel var i otte år siden, da de i 2011 vandt den italienske pokalturnering, Coppa Italia, men den titeltørke skal ophøre inden længe, hvis de vil holde på en af deres store profiler.

Forsvarsprofilen Milan Skriniar drømmer nemlig om at vinde titler og især Champions League. Det fortæller han ifølge Football Italia.

- Ligesom alle andre spillere vil jeg gerne vinde noget. Det er, fordi spillere bliver husket for, hvad de vandt. For mange spillere er drømmen at vinde Champions League. Det samme gælder for mig, men jeg skal starte langsomt, fordi jeg ikke har vundet noget endnu, så jeg skal starte med at vinde noget, fortæller Skriniar.

Men til trods for at store klubber som Manchester United og Barcelona har vist interesse i ham, har Skriniar dog ikke travlt med at forlade Inter. Han vil gerne spille 12 år i Inter, ligesom landsmanden Marek Hamsik gjorde i Napoli, og det vil være endnu større at vinde Champions League med Inter. 

- Selvfølgelig vil det at vinde Champions League med Inter være endnu bedre. Marek Hamsik spillede i Napoli i 12 år. Hvis jeg gør det i Inter, så vil jeg helt sikkert være glad. Jeg har ikke travlt med at skifte. Selv hvis jeg bliver her i yderligere 15 år, vil jeg være glad, fordi Inter er en fantastisk klub, fortæller Skriniar.

Det bliver ikke i denne sæson, at Inter vinder Champions League. De røg nemlig ud i gruppespillet, hvor Tottenham og FC Barcelona gik videre foran dem.

Inter er samtidig røget ud af både Coppa Italia, mens de er 21 point efter Juventus i Serie A, og deres mest realistiske chance for at vinde et trofæ i år er i Europa League, hvor de skal møde Eintracht Frankfurt i 1/8-finalerne.