Video : Tipsbladet
Generelle

United-ejere forsikrer Solskjær: Du bliver ikke fyret

Solskjær har eftersigende fået lovning på, at klubben ikke har i sinde at afskedige ham.

Manchester United har ikke fået den allerbedste start på denne sæson under Ole Gunnar Solskjær, hvor resultaterne har været noget svingende.

De Røde Djævle har dog fået vendt skuden en smule på det seneste, idet både Mourinhos Tottenham og Guardiolas Manchester City er blevet besejret i klubbens seneste to ligakampe. 

Ifølge den engelske avis, Daily Mail, holdt en af United-ejerne, Joel Glazer, da også for nylig et møde med Solskjær, hvor han understregede, at man har stor tålmodighed og fuld tillid til hans ledelse af klubben. 

Ejerne anerkender, ifølge avisen, at Solskjær har brug for tid og ro til at opbygge det hold, som han ser for sig. Derudover, regner man også med at holdets præstationer vil blive endnu bedre, når Paul Pogba vender tilbage fra sin skade.