Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-profil erkender: Presset har været hårdt

AGF-målmand Jesper Hansen vil nu bruge den hårde tid i klubben konstruktivt i næste sæson.

AGF har i dette forår leveret det ene nederlag efter det andet til deres fans, men søndag sikrede de sig overlevelse, da Vejle tabte til FC Nordsjælland. Nu venter en sommerferie lige om hjørnet, men først skal aarhusianerne møde netop FCN.

Til den kamp vil AGF-målmand Jesper Hansen slutte sæsonen ordentligt af. Det fortæller han i et interview på AGF's hjemmeside.-

- Derefter handler det om at nulstille. Vi skal ikke glemme det, vi har været igennem i foråret, men vi skal lære af det, lyder det fra Jesper Hansen, der fortsætter:

- Der har været pres på, det har været hårdt, og vi har kæmpet for vores liv i ligaen. Det skal vi bruge konstruktivt i næste sæson, siger AGF'eren, som efter nederlaget til Viborg har spillet 13 kampe i træk uden at vinde.

Han peger desuden på, at det er godt, at der nu er kommet en afklaring på, at de overlever i Superligaen.

- Og det er en lettelse efter et forår, der har været ad H til. Vi formåede ikke at bruge den energi mod Viborg, men det er vigtigt, at vi får sluttet godt af på lørdag, fortæller Jesper Hansen.

Mens nedrykningsspillet afsluttes lørdag, så spilles mesterskabsspillet til ende om søndagen.

Endvidere har AGF-direktør været ude og varsle, at der er meget, der skal gøres, og var ved at kalde det en oprydning. Læs mere om det her.