Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: AGF har sikret sig profil til spotpris

Ifølge Ekstra Bladet har AGF sikret sig Mads Emil Madsen for en fornuftig pris.

AGF har hentet Mads Emil Madsen for en overkommelig pris. 

Sådan lyder det nu fra Ekstra Bladet, der skriver, at Århus-klubben betaler Slavia Prag fem millioner kroner for den 24-årige midtbanespiller. 

Tilbage i 2020 fik Silkeborg IF 10 millioner kroner for Mads Emil Madsen, da man solgte profilen til østrigske LASK Linz. Der var tale om en transferrekord for den østrigske klub. 

Sidste sommer rykkede danskeren så videre til Slavia Prag, hvor han dog ikke fik tilkæmpet sig en fast rolle. Mads Emil Madsen startede således blot inde i to ligakampe for Slavia Prag i sidste sæson. 

Tipsbladet skrev tidligere fredag, at AGF har sikret sig Mads Emil Madsen for næsen af en række andre Superliga-klubber, der også var interesserede i den tidligere Silkeborg-kaptajn. Det kan du læse om HER.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.