Video : Tipsbladet
Generelle

Blev præsenteret tirsdag - droppet igen onsdag

Norsk landsholdsspiller nåede at blive meldt klar for sin nye klub i forgårs. I går vendte klubben så på en tallerken.

"Mathias Normann er officielt Lecce-spiller!"

Tirsdag kunne Serie A-klubben US Lecce fortælle verden, at den var nået til enighed med Mathias Normann, og at midtbanespilleren bare manglede at gennemgå lægetjekket i Italien. Men onsdag udsendte Lecce en kontramelding.

Klubben var blevet enig med spilleren om, at de ikke ville færdiggøre de sidste detaljer i kontrakten og i stedet indstille processen. Lecce forklarer det med "den langvarige procedure i forbindelse med registreringen".

Nærmere kommer klubben det ikke, men det er nærliggende at gætte på, at det hænger sammen med, at Normann er på kontrakt i russiske FK Rostov. Hele sidste sæson tilbragte han dog på leje hos Norwich City, som han rykkede ud af Premier League med.

Nordmanden Normann er fast inventar på Ståle Solbakkens landshold, men har været fanget i limbo i flere måneder efterhånden. Da norsk Discovery spurgte til hans klubsitation i maj, rystede han på hovedet og svarede:

- Jeg har ingen anelse.

Kontrakten med Rostov løber til 2024.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.