Video : Tipsbladet
Landshold

Utilgiveligt: Fan kastede banan efter stjerne

Det må og skal koste en meget, meget lang karantæne til den unavngivne fan.

Det var ubehageligt at overvære, hvad der skete tirsdag aften, da Richarlison scorede til 2-1 for Brasilien mod Tunesien. 

Da Tottenham-stjernen fejrede scoringen med sine holdkammerater, blev der nemlig kastet en banan efter ham fra tribunen. 

Det skriver flere internationale medier onsdag. 

Den utilgivelige handling skete efter, at Brasilien havde sendt en klar besked mod racisme inden venskabskampen. 

- Uden vores sorte spillere ville vi ikke have stjerner på vores trøjer, stod der således på et banner. 

Et klart signal fra Brasilien om, hvor vigtige sorte spillere har været for landets succes på fodboldbanen gennem årene. 

Kampen mellem Brasilien og Tunesien blev spillet på Parc des Princes i Paris i Frankrig. 

Og opfordringen til at stoppe racisme omgående kommer efter en periode, hvor Vinicius Jr. fra Real Madrid er blevet kaldt for en abe. 

Årsagen har blandt været, at stjernen fra Brasilien har fejret sine mål i Spaniens bedste fodboldrække ved at danse. 

Det var Fred, som sparkede bananen ud af banen, efter den var blevet kastet mod Richarlison.