Video : Tipsbladet
Champions League

Neestrup om målmandsduel: Ingen kommentarer

FC Københavns træner vil ikke afsløre, hvem der skal stå på lørdag mod FC Nordsjælland.

Hvem er førstemålmand i FC København - Kamil Grabara eller Matthew Ryan? 

Det er et reelt spørgsmål, som Jacob Neestrup kender svaret på som en af de få. 

Alligevel var han meget kortfattet, da han blev spurgt indtil duellen mellem de to keepere efter Champions League-kampen mod Manchester City onsdag aften. 

- Det kan være, at der er en, som står alle de kommende kampe, og det kan være, at der er en, som spiller hver anden kamp, sagde cheftræneren og fortsatte: 

- Omkring målmandssituationen har jeg sagt, at den bedste må spille. Den tager jeg med dem. 

Jacob Neestrup havde til Champions League-braget valgt at bænke Matthew Ryan og bringe Kamil Grabara tilbage i målet. 

I optakten fortalte FC København-træneren, at den beslutning har været truffet i løbet af den seneste uge. 

Men betyder det så, at Jacob Neestrup har besluttet, hvem der skal stå mod FC Nordsjælland på lørdag? 

- Ingen kommentarer, var svaret, da han blev stillet spørgsmålet af den fremmødte presse. 

Hvordan reagerede Matthew Ryan på beskeden om at skulle sidde på bænken? 

- Jeg gav ham beskeden tirsdag, og han var skuffet. 

Den 34-årige dansker uddybede dog, hvorfor det er vigtigt at bringe Kamil Grabara tilbage i kamp. 

- Det ville være et sats at gå ind i det resterende tunge kampprogram med en målmand. Det er vigtigt at forstå, at vi ikke har kunne spille Kamil i landsholdspausen. 

- Derudover er vores kampprogram så tæt, at vi ikke kan placere en træningskamp. 

Kamil Grabara scorede en nogenlunde karakterer, da FC København blev kørt over med 5-0 af Manchester City. 

Du kan læse dem alle lige HER