Video : Tipsbladet
Serie A

God nyhed for skadet Simon Kjær

Simon Kjær har været en blandt flere danske landsholdsstoppere, som har døjet med skader på det seneste. Nu er der dog godt nyt om danskeren.

Simon Kjær udgik med en muskelskade mod Empoli sidste weekend, hvilket betød, at han missede AC Milans Champions League-kamp mod Chelsea i midtugen. 

Nu er der nyt om skadens tilstand, og det må få landstræner Kasper Hjulmand til at ånde lettet op.

For der går ikke længe, før Simon Kjær er i stand til at betræde græsset igen for den italienske storklub. 

Den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport melder fredag, at Simon Kjær har øjnene rettet mod et comeback næste weekend mod Hellas Verona. 

Dermed er han nu dømt ude af weekendens brag mod Juventus, ligesom han heller ikke kommer i spil mod Chelsea i Champions League-gruppespillet.

Dermed får muskelskaden ingen betydning for Simon Kjærs deltagelse for landsholdet ved VM i Qatar.