De er alle sammen mangemillionærer, men der er stadig stor forskel på, hvad spillerne i den danske VM-trup tjener i deres respektive klubber.
Ekstra Bladet har således bragt en opgørelse over, hvad de 26 spillere i Danmarks VM-trup hver især tjener, og her er det ikke overraskende Christian Eriksen, der indtager førstepladsen.
Ifølge Ekstra Bladet indkasser Manchester United-spilleren således en bruttoløn på 65 millioner kroner om året.
Dermed ligger Christian Eriksen et godt stykke over Danmarks anfører, Simon Kjær, der i AC Milan angiveligt tjener 55 millioner kroner årligt.
Ifølge Ekstra Bladet er Daniel Wass den lavest lønnede spiller i Danmarks VM-trup. Efter skiftet fra Atlético Madrid til Brøndby må Wass således angiveligt 'nøjes' med fire millioner kroner om året.
De 10 lønkonger i Danmarks VM-trup
1. Christian Eriksen (65 mio.)
2. Simon Kjær (55 mio.)
3. Joachim Andersen (53 mio.)
4. Andreas Christensen (45 mio.)
5. Pierre-Emile Højbjerg (45 mio.)
6. Kasper Schmeichel (45 mio.)
7. Thomas Delaney (35 mio.)
8. Yussuf Poulsen (30 mio.)
9. Kasper Dolberg (25 mio.)
10. Joakim Mæhle (25 mio.)