Video : Tipsbladet
Premier League

Hylder Mathias Jensen: Har udfyldt Eriksen-hul

Den danske Brentford-spiller Mathias Jensen har taget godt med ansvar i denne sæson.

Der var ingen tvivl om, at Christian Eriksen gjorde en kæmpe forskel for Brentford i sidste sæson, hvor han kom ind og fik holdet på rette spor, så de undgik nedrykning. I denne sæson er han i Manchester United, og derfor var der et tomrum at udfylde.

Det er noget, som danske Mathias Jensen har taget sig af. Det fortæller holdkammeraten Christian Nørgaard i et interview på klubbens twitter-konto.

- Jeg synes, at han har taget mere ansvar. Og selvfølgelig da Christian (Eriksen red.), der forlader os, så var der et hul at udfylde, og der har han taget muligheden, siger han og fortsætter:

- Han har været fremragende siden sæson-opstarten i Tyskland, så kredit til ham, og forhåbentlig holder han fast, lyder det fra Christian Nørgaard.

Dernæst kommer han også ind på, at Damsgaard er ved at komme godt ind på holdet.

- Der er stadig noget, der kan blive bedre, og vi har ikke set det bedste fra ham endnu, men han kommer langsomt frem til den spiller, som vi ved, at han er, fortæller Brentford-midtbanespilleren.

Lørdag spillede Brentford 1-1 mod Leicester, hvor førnævnte Mathias Jensen netop kom på måltavlen. Målet kan ses i toppen af artiklen.

Nu venter landsholdet for dem, hvor der er blevet vraget et par vante ansigter. Læs mere om det her.