Video : Tipsbladet
Landshold

Zlatan: I tror nok at jeg er dum i hovedet

Zlatan Ibrahimovic kan nemt huske, hvad han sagde til holdkammeraterne på det svenske landshold.

Fodboldverdenen havde i lang tid ikke set så meget til Zlatan Ibrahimovic, men i slutningen af februar var han igen i kamp for AC Milan, og efter få kampe blev han udtaget til det svenske landshold.

I den forbindelse fortæller han ifølge Fotbollskanalen, at han godt forstår, at holdkammeraterne nok var overraskede over at se ham i blågult igen.

- Jeg sagde til dem i går: "I undrer jeg nok over, hvad jeg laver her. I tror nok, at jeg er dum i hovedet", siger han og fortsætter:

- Men jeg så sagde jeg til dem, at de skulle vente til, at de nærmer sig enden (på karrieren red.), så vil man nok forstå alt, hvad jeg gør. Der vil være en form af panik over, at du vil have det til at blive ved, lyder det fra Zlatan Ibrahimovic.

Den nu 41-årige angriber fortæller endvidere, at han endnu ikke har noget at tænke så langt frem, at han kan sige noget om, hvorvidt han kan være med ved EM-slutrunden i 2024.

- Ikke i betragtning af, hvad jeg har været igennem. Hvis jeg har det godt, så fortsætter jeg. Lige nu føles det godt. Alt føles godt. Derfor er jeg her, for jeg kan bidrage med noget. Jeg føler, jeg kan tilføje noget, fortæller Ibrahimovic.

Når det kommer til de kommende to kvalifikationskampe mod Belgien og Aserbajdsjan, så fortæller Zlatan, at han har sagt til landstræner Janne Andersson, at han kan se ham i løbet af ugen og se, hvordan han ser ud.

Senest har Ibrahimovic slået rekorden for den ældste målscorer i Serie A. Læs mere om det her.