Video : Tipsbladet
Generelle

Ejernes beslutning: Ansætter de Steven Gerrard?

Englænderen kan komme i spil som ny cheftræner i den nu tidligere Premier League-klub.

Det har helt sikkert ikke været sjovt at holde med Leeds i denne sæson. 

Mandskabet har nemlig spillet på et så lavt niveau, at det endte med nedrykning fra Premier League. 

Derfor er det store spørgsmål lige nu, hvem der skal stå i spidsen for Leeds efter sommerferien. 

I øjeblikket hedder chefen på sidelinjen Sam Allardyce, og sådan bliver det ved med at være, hvis spillerne får deres vilje. 

Men de kan blive skuffet. De amerikanske ejere overvejer nemlig lige nu, om Sam Allardyce skal fortsætte. 

Det er i hvert fald meldingen fra The Sun

Ifølge mediet fra England betyder Leeds-ejernes overvejelser, at de har et par mulige afløsere på blokken. 

En af dem, som amerikanerne har et godt øje til, er Steven Gerrard, der tidligere har trænet eksempelvis Aston Villa. 

Udover englænderen findes Brendan Rodgers navn ligeledes på listen over muligheder. 

Englands næstbedste fodboldrække fløjtes i gang igen om 66 dage.