Esbjerg fB med store defensive udfordringer
Foto: EfB
1. division

Esbjerg fB med store defensive udfordringer

Cheftræner John Lammers må rokere i forsvaret

Ted van Luewens Esbjerg fB har fået en skidt start på sæsonens i NordicBet Ligaen, men i de seneste runder har der været oprejsning, og Esbjerg er i skrivende stund på femtepladsen i den næstbedste række. 

Søndag tager holdet imod HB Køge i Esbjerg, men det kan blive med et helt nyt forsvar. I de seneste træninger inden kampen har holdet således mistet Marco Lund til en længere skadespause, mens Agus Garcia som anden mand i midterforsvaret i sidste weekends 2-0-sejr over Brabrand måtte udgå af fredagens træning. Det skriver Jydske Vestkysten inden søndagens hjemmekamp. 

Det betyder, at cheftræner John Lammers formentlig bliver nødt til at omrokere i defensiven, hvor Rudolph Austin og Jacob "Lungi" Sørensen formentlig kommer til at udgøre midterforsvaret. Det sker inden fire afgørende kampe, hvor der foruden HB Køge-kampen venter opgør imod Vendsyssel FF, Viborg FF og Vejle Boldklub, som er Esbjerg fBs umiddelbart største konkurrenter til oprykning.

- Jeg ved ikke, om de fire kampe definerer resten af sæsonen for os, men de definerer i hvert fald resten af efteråret. Vi kan nok ikke forvente at vinde dem alle sammen, men det er meget vigtigt, at vi ikke taber, hvis vi stadig skal gøre os håb om førstepladsen, siger midtbanespilleren Mark Brink til Jydske Vestkysten.