Video : Tipsbladet
1. division

Viborg-profil afviser skifte: Ikke alle klubber i 1. division er lige sexede

Der skal et rigtig godt tilbud til at lokke Jeppe Grønning væk fra Viborg FF.

Da Jeppe Grønning var en ung og ambitiøs fodboldspiller, der skiftede fra FC Fyn til Viborg FF, lå det ikke i kortene, at fynboen syv år senere skulle være anfører og kulturbærer i den midtjyske klub.

Grønning havde store drømme og så blot Viborg som et skridt på vejen.

Læs også:Europæiske topklubber vil have Vejle-guldfugl: Har ikke fået det rigtige tilbud

Men efterhånden som årene gik, måtte midtbanespilleren sande, at niveauet nok alligevel ikke var til meget mere. Nu har Jeppe Grønning i stedet sikret sig en plads i Viborg-fansenes hjerter og har i nogle sæsoner været kaptajn for klubbens førstehold.

I efteråret blev han kårets som årets fighter i Viborg FF for femte gang i træk, og han blev ved samme lejlighed udnævnt til årets spiller. Derfor er det heller ikke alle og enhver, der kan lokke Grønning væk fra klubben.

Læs også:Vejle forfremmer stortalent – og siger farvel til brasiliansk lejesvend

- Med al respekt for 1. division, så er det ikke alle steder, der er lige sexede. Og derfor er det også vigtigt, at jeg er en del af noget, hvor jeg ser muligheder. Det vil ikke være inspirerende at spille i 1. division, hvis jeg var et sted uden potentiale og ambitioner. Det kunne sætte en stopper for min motivation.

- Ringede der nu en stor engelsk klub med et tilbud, så ville det da være svært at sige nej. Men jeg må også se realistisk på tingene. Jeg har påtaget mig en rolle her, hvor klubben også gerne vil holde på mig og bygge noget op om mig. Så det handler både om, hvad jeg har af muligheder stillet overfor, og hvilken rolle jeg har her. Og indtil videre har det valg hver gang tippet til, at pakken her i Viborg har været den bedste, forklarer han over for Viborgs Folkeblad.

Viborg FF og Jeppe Grønning har papir på hinanden indtil sommeren 2022.

Læs også:Forstærkning til AC Horsens: Køber forsvarsspiller

Læs også:Tidligere Superliga-spiller tog til Norge: Nu jagter danskeren ny klub

Læs også:Auri Skarbalius om HB Køge: Der sker en masse nye projekter