Video : Tipsbladet
Bundesliga

Mindst 14 Bundesliga-klubber har ingen coronasmittede

En undersøgelse, som Kicker har foretaget, viser, at mindst 14 af Bundesligaens 18 klubber ingen tilfælde har af coronavirus.

Som et led i kampen for at få Bundesliga-bolden til at rulle igen, har man i den bedste og næstbedste tyske række igangsat en teststrategi, hvor samtlige spillere skal testes for coronavirus.

Det medførte, at FC Köln fredag kunne konstatere tre tilfælde af smitte, men oprykkerne er indtil videre alene om at have oplevet positive tests.

Læs også:Dansker tilbage på træningsbanen i Østrig: Det er skønt

En undersøgelse foretaget af tyske Kicker viser således, at 14 klubber udelukkende har oplevet negative prøver.

Derudover har spillere og trænere i FC Augsburg endnu ikke modtaget resultaterne fra deres tests, mens Borussia Mönchengladbach og RB Leipzig ikke har ønsket at melde noget ud om resultaterne endnu.

Læs også:Tre personer er testet positiv for coronavirus i FC Köln

Det betyder altså også, at FC Köln indtil videre er alene i Bundesligaen om at have coronavirus verserende i førsteholdstruppen.

FC Köln ville ikke fortælle, hvem de tre smittede personer er, men Kicker skriver, at det drejer sig om to spillere og en fysioterapeut.

Læs også:Leipzig-stjerne: Udlandet frister mere end Bayern

Læs også:Eftertragtet Silkeborg-angriber åben for kontraktforlængelse

Læs også:Delaney og holdkammeraterne fri for coronavirus