Landshold

Medie: Junker tæt på Roda-exit

Ifølge Voetbal International er det tvivlsom, at Mads Junker forlænger med sin hollandske klub.

Det har længe været kendt, at Mads Junker har kontraktudløb med sin hollandske klub Roda til sommer.

Den danske angriber har været i klubben siden sommeren 2009, men kan altså være på vej væk inden længe. Han har selv luftet muligheden for både et skifte og en forlængelse, men ifølge hollandske medier ligner det efterhånden en afsked med Roda.

Fodboldmagasinet Voetbal International skriver således i dag, at Roda sandsynligvis må sige farvel til Mads Junker, når kontrakten udløber til sommer. Ifølge magasinet har Roda og Mads Junker talt om en forlængelse, men på grund af økonomi trækker forhandlingerne ud.

Det hollandske medier mener at vide, at Roda derfor er begyndt at se sig om efter nye spillere til angrebet, idet topscoreren Salhari Malki formentlig bliver solgt til sommer.

Mads Junker er tidligere blevet sat i forbindelse med blandt andre OB, og danskeren har også selv slået fast, at han er begyndt at kigge sig om efter andre klubber end Roda.