• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Malte L. Nørgaard

Legende revser VAR: Det smadrer spilleglæden

Foto: Getty Images

Den franske legende er bestemt ikke glad for VAR.

Af Malte L. Nørgaard

VAR virker efterhånden til at være kommet for at blive i moderne fodbold, men det betyder ikke, at alle er glade for videodommersystemet.

Blandt kritikerne findes for eksempel den franske legende Thierry Henry, der er alletiders topscorer på det franske landshold. 

Den tidligere Arsenal-stjerne mener ganske enkelt, at VAR er med til at suge livet ud af fodboldspillet.

Det fortalte han ifølge den franske sportsavis L'equipe under en tale ved arrangementet Leaders Week Sport Business, hvor 3.000 af klodens fremmeste forretningsfolk var samlet.

- Det går ganske enkelt ikke hurtigt nok. Beslutningen skal altid tages i en lastbil eller et helt andet sted. VAR bestemmer ikke noget. Det fungerer bare som en påmindelse om, at situationen skal tjekkes. Selv når du har scoret ved du ikke engang, om du skal juble, eller om du skal lade være. Det dræber spillerglæden, lyder det hårde ord fra Thierry Henry, der selv nåede at lave 51 mål i den franske nationaldragt.

Samtidig understreger han, at fodbolden er 'langt bagefter' og kan lære meget af amerikanske sportsgrene, når det kommer til videodommerteknologi.