Premier League

Arsenal bekræfter Fabregas-interesse

Barcelona har været i kontakt med Arsenal om et køb af Fabregas, men foreløbig har der ikke været et bud.

Gennem de seneste år har Fabregas adskillige gange været sendt på vej til Barcelona, hvor han spillede i sine ungdoms år, og nu indrømmer Arsenals bestyrelsesformand så, at man har diskuteret Fabregas med Barcelona.

- Ja, de har talt med os omkring Cesc, men de er ikke kommet med noget bud, og vi er ikke interesseret i, at han forlader os, lyder det fra Peter Hill-Wood over for Daily Mirror.

Men selvom Arsenal ikke ønsker at lade deres anfører forsvinde forstår Peter Hill-Wood godt, hvis Fabregas en dag ønsker at skifte.

- Han kommer jo fra Barcelona, så det er da fuldt forståeligt, hvis han gerne vil tilbage, men hvor om alting er, så har de altså ikke budt på ham.

Fabregas kom til Arsenal i 2003 og selvom han kun lige er fyldt 24 år, har han allerede optrådt over 200 gange for The Gunners.