Premier League Lars Gram-Hanssen

Avis: Her er Salahs nye monsterløn i Liverpool

Foto: Getty Images

Liverpool risikerer ikke længere at miste Mohamed Salah på en fri transfer næste sommer. Egypteren har således nu forlænget sin kontrakt med den engelske storklub.

Af Lars Gram-Hanssen

Liverpool-tilhængerne kan ånde lettet op. 

Efter længere tids tovtrækkeri er Merseyside-klubben således nu nået til enighed med Mohamed Salah om en ny kontrakt til den egyptiske stjernespiller. Det har Liverpool bekræftet på klubbens hjemmeside

Ifølge den engelske avis The Times løber Mohamed Salahs nye kontrakt med Liverpool frem til 2025. Egypteren har sikret sig en ugeløn på 350.000 pund, lyder det. Det svarer til tre millioner kroner. 

Ifølge The Times er Liverpool og Mohamed Salah nået til enighed efter næsten et års forhandlinger. Ifølge avisen blev forhandlingerne genoptaget efter at sæsonen sluttede. Liverpools sportsdirektør, Julian Ward, fløj afsted for at mødes med Salah, der var på ferie. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.