Video : Tipsbladet
Premier League

Ole Gunnar Solskjær jubler: Sæsonens bedste præstation

Manchester Uniteds præstation i sejren over Tottenham var sæsonens bedste, lyder det fra cheftræner Ole Gunnar Solskjær.

Ole Gunnar Solskjær tordnede forleden imod rygter om, at han kan blive fyret, og kaldte dem for åbentlyse løgne. Ifølge flere medier frygtede den norske træner dog at blive fyret, hvis Manchester United ville tabe til Tottenham onsdag aften. 

Men om det er rigtigt, finder vi ikke ud af. I hvert fald løb Manchester United med sejren, da de tog imod Tottenham og deres tidligere cheftræner Jose Mourinho onsdag aften.

Og det gjorde de med en præstation, som Ole Gunnar Solskjær kalder sæsonens bedste.

- Det var fremragende. Vi skulle have vundet med tre eller fire, og vi var uheldige, da vi gik til pause ved stillingen 1-1. Det handlede bare om at opmuntre spillerne igen og forklare, at det var den bedste præstation, de har leveret. Dele af Chelsea-kampen var fantastiske, og Liverpool til dels, men dette var en moden præstation. Vi holdt bolden, vi spillede gennem dem, og vi spillede rundt om dem og forbi dem, siger Ole Gunnar Solskjær ifølge klubbens hjemmeside.

Der er imidlertid ikke tid til at hvile på laurbærrene. Allerede i weekenden venter endnu en svær kamp, når Manchester United skal gæste de forsvarende mestre Manchester City.

Ole Gunnar Solskjær ser dog blot det svære program som en mulighed for Manchester United for at bevise deres værd.

Læs også:Rashford spolerede Mourinhos tilbagevenden til Old Trafford

- Vi skal spille lørdag igen. Det er Manchester City. To dage og så skal vi spille igen. Vi er bare nødt til at forsøge at få så mange point på tavlen som muligt. Jeg sagde før Tottenham-kampen, at det her er en stor chance for os at vise, hvad vi kan gøre, siger nordmanden.

Manchester United er aktuelt nummer seks i Premier League.

Læs også:Lyon-præsident: Benzema kunne være taget til Manchester United

Læs også:Tidligere United-profil: Fantastisk, hvis Liverpool formøbler stort forspring

Læs også:United-assistent: Vi vil stadig købe superstjerner