Video : Tipsbladet
Premier League

Tim Sparv spillede med Bale, Lallana og Walcott: Det er helt utroligt

Da Tim Sparv var ung, spillede han med spillere, som siden blev store stjerner i Premier League. Southamptons ungdomshold dengang var helt utroligt, siger han.

FC Midtjyllands Tim Sparv har haft en flot karriere. Han har spillet i England, Sverige, Finland, Holland, Tyskland og Danmark. Han har vundet to mesterskaber og en enkelt pokaltitel. Og han er anfører for det finske landshold, der har kvalificeret sig til en fodboldslutrunde for første gang i historien.

Men hans karriere blegner trods alt i sammenligning med nogle af hans holdkammerater fra ungdomsårene. Sparv kom til Southampton som 16-årig, og han fik således fire år af sin fodboldopdragelse på klubbens berømmede akademi.

Her spillede han sammen med flere senere Premier League-profiler.

Læs også:FCM-profil klar til kort forlængelse: Jeg vil gerne være her, når vi vinder guld

- Det er helt utroligt, hvilken spillertrup vi havde. Da man var 16-17 år, forstod man ikke, hvor mange gode spillere man spillede med. De mest kendte er Gareth Bale, Theo Walcott og Adam Lallana, men der er flere, som har spillet i Premier League som (David) McGoldrick i Sheffield United, (Andrew) Surman i Bournemouth, (Martin) Cranie i Sheffield United, siger Tim Sparv i podcasten Lundh.

- Det var et helt utroligt inspirerende miljø for en fyr fra Finland. Bare at komme væk fra sin komfortzone.

Læs også:FCM-profil om bettingreklamer: Jeg synes, det er en farlig udvikling

Selv om Bale har fået en største karriere af de tre siden, var Walcott den store stjerne dengang, husker Sparv.

- Han var nok grunden til, at vores ungdomshold var et af de bedste i England på det tidspunkt, for han lavede 20 mål og 20 oplæg hver sæson. Han var utroligt hurtigt, og det var det, der bragte ham til Arsenal.

Walcott er i dag i Everton, mens Bale er i Real Madrid, og Lallana spiller i Liverpool.

Læs også:Tim Sparv: Gode faciliteter retfærdiggør ikke Qatar-ture

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Læs også:FCM-sportschef: Vi har god tid til at scoute på dataplan