Ung dansker bomber i Newcastle: Han skal blive ved med at lære
Foto: Newcastle United FC
Premier League

Ung dansker bomber i Newcastle: Han skal blive ved med at lære

Den 19-årige angriber Elias Fritjof Sørensen er brandvarm for Newcastles U23-hold for tiden. Træner Ben Dawson er tilfreds med danskeren, men han understreger, at Sørensen skal fortsætte sin udvikling.

Det er ikke hver dag, at der render danskere rundt i England og banker mål ind på samlebånd. Det gør der dog lige for tiden.

Newcastles 19-årige Elias Friftjof Sørensen har scoret imponerende fem mål i fem kampe, senest mandag da Sørensen stod for et hattrick i Newcastle U23’s 5-2 sejr over Fulham.

Træneren for Newcastle U23, Ben Dawson, er meget tilfreds med sin angribers aktuelle målform. Det er dog ligeså vigtigt for ham, at unge Sørensen fortsætter sin positive udvikling.

- Han kommer i gode positioner, og han arbejder stenhårdt. Han lærer stadig, og vi arbejder hårdt på træningsbanen hver eneste dag. Nu handler det om detaljerne. Hans bevægelser og hans timing skal være en smule bedre. Men generelt viser han fremskridt og en bedre spilforståelse, siger Ben Dawson ifølge The Chronicle.

Tipsbladet.dk har talt med Elias Fritjof Sørensen om hans aktuelle succes. Et interview du kan finde lige her.