Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona idømt bøde for fan-protester i Clasico-derbyet

Desuden forlyder det, at Barcelona er blevet advaret for, at de bliver straffet med lukket stadion, hvis det gentager sig.

Som følge af demonstrationerne til onsdagens El Clasico mellem Barcelona og Real Madrid er den catalanske storklub blevet idømt en bøde på 11.000 kroner.

Det skriver blandt andet den spanske sportsavis Marca.

Læs også:Randers-boss om talent: Han bliver en voldsomt dygtig spiller

Det er La Ligas turneringskomité, der står bag den overskuelige bøde til storklubben efter kampen, der endte 0-0. Til kampen var der massevis af ståhej udenfor stadion, hvor der eksempelvis blev antændt et par skraldespande.

Dog drejer bøden sig alene om det, som skete inde på Camp Nou, hvor dommer Hernandez to gange skulle stoppe kampen for at sikkerhedspersonalet kunne fjerne strandbolde fra banen.

Læs også:Barcelona slutter succesfuldt årti af med stensikker sejr

De blev desuden sendt på banen som støtte til protesten, der handler om et ønske om løsrivelse fra Spanien.

Føromtalte avis påpeger desuden også, at Barcelona er blevet advaret mod gentagelser, og det kan blive til kampe uden tilskuere, hvis scenerne fra onsdagens kamp gentager sig.

Lørdag gik Barcelona på juleferie med en sejr på 4-1 over Alaves.

Læs også:Zidane: Jeg er for VAR - men det skal forbedres

Læs også:Real Madrid vil have VAR undersøgt efter El Clasico-remis

Læs også:Barcelona tæskede alle på pengefronten i Champions League