Video : Tipsbladet
La Liga

Kevin-Prince Boateng fritstillet efter ny kontrakt i maj

Tre måneder inde i en spritny kontrakt hos Las Palmas, har klubben valgt at ophæve kontrakten med Kevin-Prince Boateng.

Kevin-Prince Boateng, der har klubber som Tottenham, AC Milan og Schalke 04 på sit CV, står nu uden kontrakt. Det oplyser den spanske fodboldklub, Las Palmas, på sin hjemmeside.

Ifølge ESPN forlængede han sin kontrakt for tre måneder siden, selvom Valencia angiveligt var tæt på at snuppe midtbanespilleren. Før kontraktforlængelsen hos Las Palmas nåede Kevin Prince Boateng også at blive fritstillet hos AC Milan.

Dengang skrev spilleren under på en et-årig kontrakt, før han forlængede den til 2020 i maj. Det er dog alt sammen uden betydning for spilleren, der nu er registreret som klubløs.

Selv siger klubben, at uoprettelige, personlige årsager var grunden til, at Las Palmas måtte fritstille Kevin-Prince Boateng. Yderligere ønsker klubben ham alt det bedste i fremtiden med følgende udtalelse:

- Las Palmas ønsker dig den største succes, både sportsligt og personligt, og vil altid være taknemmelig for den fremragende sæson, du var med til, skriver klubben på sin hjemmeside.

Kevin-Prince Boateng spillede 25 kampe og scorede ti mål for den spanske klub.