- Benitez vil have Vermaelen til Napoli
Illustration
Serie A

- Benitez vil have Vermaelen til Napoli

Dries Mertens er blevet instrueret af sin træner i Napoli, Rafael Benitez, til at overtale sin landsmand i Arsenal, Thomas Vermaelen, til at skifte til den italienske klub. 

Kevin Mirallas gjorde det angiveligt inden sæsonen, da Romelu Lukaku skiftede til Everton. Og nu prøver Dries Mertens at gøre det samme - at overbevise en belgisk landsmand om, at et skifte til sin klub er en god idé. 

Mertens er blevet instrueret af Rafael Benitez, der er belgierens træner i Napoli, til at overtale Arsenals Thomas Vermaelen til at forlade London-klubben til fordel for et skifte til Serie A-klubben. 

- Jeg har allerede sagt til Vermaelen ti gange, at han skal komme til Napoli. Byen er fantastisk, og selv Benitez har sagt til mig, at jeg skal få Vermaelen hertil, siger Mertens til Knack. 

Vermaelen har siddet på bænken det meste af sæsonen for Arsenal, hvor han står bag Laurent Koscielny og Per Mertesacker i kampen om spilletid i midterforsvaret. Men selvom belgieren ikke spiller, forventer Mertens ikke, at det bliver nemt at overtale landsholdskollegaen til at forlade Emirates Stadium. 

- Men Arsenal er en fantastisk klub, og det vil ikke være nemt for ham at forlade klubben. 

Forsvarsspilleren har tidligere ytret ønske om mere spilletid, så han ikke ryger ud af Belgiens trup, der skal til Brasilien til sommer og spille VM.