Serie A

Ibrahimovic i bytte for Ronaldo?

AC Milan vil bruge Zlatan Ibrahimovic som lokkemad til at overbevise Real Madrid om at sælge Cristiano Ronaldo.

Milan-præsident Silvio Berlusconi er i gang med et større puslespil i sin iver for at hente Cristiano Ronaldo til klubben.

Ifølge italienske

Corriere dello Sport

er AC Milan således klar til at veksle lejekontrakten med den Barcelona-ejet Zlatan Ibrahimovic til en permanent af slagsen for derefter at sende svenskeren til Real Madrid.

Håbet er, at dette tilbud vil kunne lokke José Mourinho & co. til at sælge Cristiano Ronaldo, som er Berlusconis ønskespiller.

AC Milan skulle angiveligt være klar til at betale Real-stjernen 114 millioner kroner om året for at skifte Santiago Bernabéu ud med San Siro i Milano.

Med seks spillerunder tilbage af Serie A-sæsonen fører de rød-sort-stribede milanesere den italienske liga med tre point ned til Napoli på andenpladsen.