Video : Tipsbladet
Superliga

Alt om FC København: Sultne løver på ulvejagt

Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold. Denne gang FC København.

Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold.

Denne gang FC København.

Transfers:
Ind

Ragnar Sigurdsson (FC Rostov)
Mikkel Kaufmann (AaB)

Ud:
Nicklas Bendtner (kontraktudløb)
Ahmed Daghim (HamKam, lejeaftale)
Frederik Ibsen (Kolding IF)
Carlo Holse (Rosenborg BK)

Træningskampe:
FC København - Halmstads BK 2-0
FC København - FC Astana 1-0
FC København - IFK Norrköping 0-0
FC København - AGF 0-1

Bud på idealopstilling (4-4-2): Johnsson - Varela, Bjelland, Nelsson, Bengtsson - Daramy, Zeca, Falk, Fischer - N'Doye, Sotiriou

Status:
FC København skal jagte FC Midtjylland, og umiddelbart bør forudsætningerne være bedre i foråret, end de var i efteråret. Ståle Solbakkens mandskab er godt nok stadig med i Europa League, men det eventyr varer næppe hele foråret, og dermed kan FCK se frem til at spille væsentligt færre kampe end i første halvdel af sæsonen. På den måde konkurreres der lidt mere på samme vilkår som FCM. 

Styrker:
De danske mestre er med afstand Superligaens bedste hjemmehold, og derudover har FCK nogle individualister, som kan gøre en afgørende forskel. Spillere som Andreas Bjelland, Viktor Fischer, Carlos Zeca og Dame N'Doye er på en hylde, der er højere end Superligaen, når de rammer topniveauet, og det skal kunne ses. Desuden har Ståle Solbakken en imponerende bredde i truppen, hvis ellers spillerne kan holde sig skadesfrie.

Svagheder:
FCK startede sæsonen historisk godt, men blev så ramt af en nedtur, da holdet for alvor blev pressede på ressourcer. Det burde dog ikke kunne ske på samme måde i et forår med færre kampe i kalenderen. Det er særligt i defensiven, at der er noget at arbejde med for FC København. Med tanke på det sortiment af forsvarsspillere og målmænd, Ståle Solbakken kan vælge imellem, er det lige i overkanten at tillade 22 mål i 20 kampe. FCK holdte buret rent i seks ud af 20 kampe i foråret - heller ikke en imponerende statistik.

Han bliver vigtig:
Carlos Zeca er et godt bud på Superligaens bedste spiller, og selv om det hverken er ham, der scorer målene eller lægger op til dem, er han manden, der kan gøre forskellen på guld og sølv. Og når det gælder Carlos Zeca, sidder man med en følelse af, at det nok skal gå. FCK-kaptajnen spiller nærmest aldrig en dårlig kamp 

Hold øje med:
De fleste er enige om, at Mohamed Daramy er en stjerne i svøb, men vi venter fortsat på det helt store gennembrud i Superligaen. Er det nu, FCK-kometen, der i vinterpausen har fået sit danske statsborgerskab, brager igennem?

Spørgsmålstegnet:
Hvad kan vi forvente af Viktor Fischer? Den tidligere landsholdsspiller var til tider en skygge af sig selv i efteråret, og det er lige før, at man ikke tror sine egne øje, når man noterer, at Fischer kun scorede i en enkelt kamp ud af 20 i første halvsæson. Kan Viktor Fischer løfte sit niveau, giver det FC København en helt anden dimension. 

Forårspremiere:
Esbjerg fB - FC København, fredag den 14. februar klokken 19.00

Statistik fra sæsonen 2019/2020:

Læs også:Alt om FC Midtjylland: Topholdet har lavet store indkøb i jagten på guldet

Læs også:Alt om Silkeborg IF: Målløs brasilianer skal være mirakelmager

Læs også:Alt om Brøndby IF: Nu skal de unge vise deres værd

Læs også:Alt om AGF: Kan holdet modstå presset og indfri forventningerne?

Læs også:Alt om OB: Mange nye spillere skal slå til med det samme