• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Torsten Kjems Hansen

Brøndby-boss: Voldsomme konsekvenser for dansk fodbold

Foto: Getty Images

Brøndbys direktør kan ikke vurdere, hvor hårdt corona-krisen og mulige kampe uden tilskuere kommer til at ramme.

Af Torsten Kjems Hansen

Brøndby IF har tirsdag meddelt at forventningerne til årets resultat er suspenderet på baggrund af myndighedernes seneste signaler, der udelukker tilskuere til samtlige kampe i den muligt genoptagede Superliga. 

- I den aktuelle situation er der så store og væsentlige usikkerheder forbundet med, hvornår og hvordan der kan afvikles kampe i 3F Superligaen igen. Det betyder, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan vurdere, hvor stor den samlede effekt af myndighedernes påbud vil have på vores forretning i indeværende regnskabsår. På den baggrund har vi valgt at suspendere vores guidance for 2020, men så snart der kommer større klarhed, vil vi komme med en opdateret guidance for 2020, siger Brøndbys direktør Ole Palmå.

Når det ligger fast, at der ikke kan komme tilskuere til danske sportsarrangementer før til september, håber Brøndby sammen med resten af Superliga-klubber på, at sæsonen i det mindste kan gøres færdig for tomme tribuner. Statsminister Mette Frederiksen forlængede på et pressemøde mandag eksempelvis forbuddet mod at forsamle sig mere end 10 personer frem til 10. maj. 

- Det er en yderst kompleks og vanskelig situation, vi står i, der blev forstærket med statsministerens pressemøde i går. Her blev det gjort klart, at påbuddet mod store forsamlinger af mennesker nu er blevet forlænget med yderligere fem måneder frem til september. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at en nedlukning af vores branche i så mange måneder vil have voldsomme konsekvenser for dansk fodbold. 

Læs også:Væsentlig økonomisk usikkerhed: Brøndby suspenderer regnskabsforventninger

- Sammen med Divisionsforeningen og Dansk Erhverv har vi nu en stor opgave foran os, hvordan vi sammen med myndighederne kan sikre, at hjælpepakkerne gør størst mulig nytte og sikrer klubbernes fremtidige eksistens. Derudover arbejder vi på at få afklaret indholdet af den næste fase i genåbningen af samfundet, som myndighederne iværksætter 10. maj. Her er det vores håb og forventning, at det igen skal blive muligt at afvikle kampe i 3F Superligaen, som kan vises på TV, siger Brøndby-direktøren.

Brøndby har hjemsendt stort set alle administrative medarbejdere - men ikke Superliga-spillerne og de vigtigste personer omkring holdet.  

Læs også:Drømmer om mere Brøndby: Jeg er villig til at gå ned i løn

​ 

Læs også:Ekspert roser Brøndby-emne: Han har udviklet sig meget

Læs også:Brøndby IF med krisebøn til klubbens fans

Læs også:AGF træner videre: Jeg tror ikke, det giver os en kæmpe fordel

Superliga

Mere Superliga

Fokus