• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

AGF træner videre: Jeg tror ikke, det giver os en kæmpe fordel

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Nogle Superliga-klubber træner, andre gør ikke. AGF-angriber mener dog ikke, at det giver holdet en stor fordel, at man træner videre.

Af Kenneth Jensen

Der er lige nu ingen tidshorisont for, hvornår dansk fodbold vender tilbage, og derfor agerer klubberne også forskelligt. Nogle træner i små grupper, andre har hjemsendt deres spillere. AGF-angriber fortæller til Jyllands-Posten, at han ikke tror, det giver AGF en stor fordel, at man træner videre.

Flere er af den mening, at det giver en fordel for hold, der træner videre, men det er som sagt frivilligt, om man vil træne videre i små grupper og blive ved med at lønne spillerne, eller om man vil hjemsende spillerne med lønkompensation.

Læs også:Stortalent jagter gennembrud: Gode muligheder i AGF

Ifølge Patrick Mortensen, der fortsat går på arbejde for AGF, er det dog ikke nogen stor fordel.

- Men fodbold er også en konkurrencesport, hvor nogle altid vil stå stærkere end andre. Hvis vi stod i den samme situation som i andre klubber, måtte vi jo også bare få det bedste ud af det. Jeg tror ikke, at det giver os en kæmpe fordel. Vi varmer op for os selv, laver tekniske øvelser for os selv og slutter af med nogle hårde løb for os selv. Der er nogle få øvelser med indlæg og pasninger, der er svære at lave alene, men ellers er det mest det sociale aspekt, der er forskellen, siger Patrick Mortensen til Jyllands-Posten om situationen.

Læs også:Blev anholdt for at drikke drinks med venner: Nu er angriber blevet dømt

Udover AGF går spillerne i Hobro, Silkeborg, FC Midtjylland, FC København og Brøndby IF fortsat på arbejde - de resterende klubber har hjemsendt spillerne.

Klubber, der har hjemsendt spillere, kan ikke bestemme eller give træningsplaner til spillerne. Det står altså spillerne frit for, om de vil holde formen ved lige, eller om de ønsker at være på sofaen.

Læs også:AGF vil hjælpe de ældre: Ungdomsspillere skal bringe Føtex-varer ud

Læs også:Solbakken om liga-afslutning: Meningsløst at svare på, hvad jeg ønsker

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Superliga

Mere Superliga

Fokus