Video : Tipsbladet
Superliga

Stortalent jagter gennembrud: Gode muligheder i AGF

Superliga-klubben AGF har en talentfuld trio af målmænd, og 18-årige Daniel Gadegaard Andersen håber på, at han kan fortsætte sin udvikling i klubben og ende med at udvikle profilpotentiale.

William Eskelinen er en af de bedre målmænd i Superligaen, men svenskeren skal alligevel se sig lidt over skulderen, for i AGF har de en yderst talentfuld målmand. Og denne målmand håber på at kunne udvikle profilpotentiale, fortæller han i etinterview med Århus Stiftstidende.

18-årige Daniel Gadegaard Andersen er nummer tre i AGF's målmandshierarki lige nu, men den talentfulde keeper, der har spilletid på flere danske U-landshold, håber på at kunne fortsætte sin gode udvikling og presse sig på i Superliga-klubben.

Læs også:Blev anholdt for at drikke drinks med venner: Nu er angriber blevet dømt

- Mit mål er at gå fra at være et talent til at få potentiale til at blive en profil. Det er noget af det, som jeg og vores målmandstræner, Nikolaj Pold, har talt om. Jeg synes, at jeg har rigtigt gode muligheder i AGF for at rykke mig. Det er Superligaens yngste målmandsteam, og vi er endda kun tre målmænd, hvilket giver meget mere træning. I nogle klubber er de langt flere, og derfor kan træningen være spredt ud, men i AGF er der meget mere fokus, og vi får masser af gentagelser. Det er et virkeligt godt sted at være for min udvikling, siger keeperen til Århus Stiftstidende.

Daniel Gadegaard Andersen har fortsat et par år igen af aftalen med AGF. Han har ikke fået sin debut for førsteholdet endnu, men bliver han ved med at udvikle sig godt i Aarhus-klubben, er en debut nok ikke mange år ude i fremtiden.

Læs også:AGF vil hjælpe de ældre: Ungdomsspillere skal bringe Føtex-varer ud

Det er blevet til et par kampe i reserveligaen for målmanden, der også står for klubben i U19 Ligaen.

Udover Gadegaard Andersen og William Eskelinen har AGF også Kaspe T. Kristensen til målmandsposten.

Læs også:Solbakken om liga-afslutning: Meningsløst at svare på, hvad jeg ønsker

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Læs også:AGF har været ude med gaver til loyale fans: Har spredt enorm glæde