NORWICH (Tipsbladet): Det har skabt en hel del debat, at FC København-boss Sune Smith-Nielsen i sidste uge kaldte det “den største skandale”, at danske klubber ikke har muligheden for at have et andethold i den næstbedste række.
Opråbet har fået en blandet modtagelse. Flere klubber bakker op om ændringer af den danske struktur, hvor overgangen fra U19-fodbold til Superligaen er blevet for stor.
Så jeg er måske mere fortaler for den model, jeg har set i Belgien
Glen Riddersholm
Men nogle divisionsklubber har over for Tipsbladet kritiseret idéen om eventuelle reservehold i 1. division som “elitær”, ligesom der er en frygt for, at talenterne kanaliseres til de største klubber.
Norwichs danske cheftræner, Johannes Hoff Thorup, har tilbragt en betragtelig del af sin trænerkarriere hidtil som ungdomstræner, og han mener også, at den nuværende struktur skal overvejes.
– Jeg vil ikke kalde det en skandale, for det er ikke noget, der er sket hen over natten. Det er et system, vi har kendt til i lang tid. Jeg vil sige, at vi nok skal til at kigge på, hvordan det system ser ud, for vi kan ændre det på nogle parametre, så vi kan gøre det mere konkurrencedygtigt for vores unge spillere.
– Jeg synes, det, man kan se lige nu, er, hvis man kigger på den danske U19-liga, så var den nok mere kompetitiv for fem, otte eller ti år siden, end den er nu. For klubberne begynder at finde andre veje i, hvordan de skal uddanne deres talenter til at kunne blive klar til det næste niveau, og det er ikke holdbart for dansk fodbold gående fremad.
– Derfor skal vi nok til at kigge på, hvad der kunne være af muligheder. En af mulighederne er, at man åbner op for, at klubberne kan have et andethold, eller et b-hold, som kunne spille i den næstbedste- eller tredjebedste række. Det er én af mulighederne, siger Johannes Hoff Thorup til Tipsbladet og tilføjer, at tiden er inde til at overveje ændringerne.
Også Johannes Hoff Thorups assistent i Norwich, Glen Riddersholm, kan forstå problematikken.
– Jeg forstår godt, at de ypperste talentudviklingsmiljøer har svært ved at matche deres bedste spillere, og det er en stor udfordring for dem.
– Så jeg er måske mere fortaler for den model, jeg har set i Belgien, hvor man siger, der kan være tre, måske fire, hold fra Superligaen, der også kan have et andethold, der skal leve op til en vis standard, i den næstbedste række, så man ikke udvander 1. division, fordi det bliver for ungt.
– Det skal være med en vis kvalitet, så det kan være, man kun skal sige tre, for vi skylder også hele dansk fodbold, og det dygtige arbejde på niveauet under Superligaen, at de også får lov til at arbejde og udvikle fodboldspillere og fodbolden, men jeg forstår også godt Sune Smith, lyder det fra Glen Riddersholm.
Artiklen fortsætter efter billedet…
For, som den tidligere FC Midtjylland- og AGF-træner påpeger, er 1. division også god til at udklække talenter – for eksempel Mileta Rajovic, der fik sit gennembrud i Næstved.
– Vi har en okay konkurrencedygtig 1. division, hvor klubberne også er i stand til at udvikle spillere. Vi kan tage Rajovic som et eksempel. Han gjorde det efterfølgende godt i Sverige, og så røg han til Watford, som så nu har lejet ham til Brøndby, siger Glen Riddersholm og tilføjer:
– Der er mange af de her gode eksempler, hvor Silkeborg også har været gode til at rekruttere. Så der er mange gode eksempler på, at vi har en kompetitiv og god 1. division.
Danmark skal holde på talenterne
Med andre ord er det altså en svær balancegang, og derfor skal der nok indgås nogle kompromisser, mener Glen Riddersholm.
– Det er en meget, meget kompliceret ting, vi, som vi er gode til i dansk fodbold, skal samarbejde om. Vi skal klippe en tå og hakke en hæl for at finde kompromiserne. Jeg tror ikke på en sort-hvid-tilgang, men jeg tror på, at vi i dansk fodbold samarbejder og gør det kompetitivt, så det ikke bare er en fribillet, men at det er noget, man skal kvalificere sig til i Superligaen.
– Vi er anderledes, vi er mindre. Vi har en model, der fungerer rigtig godt, men jeg kan også godt se, at vi med den her model kan lave en lille ændring, lyder det fra Norwich-assistenten.
Uanset hvad der bliver løsningen, skal det være et mål at holde talenterne i dansk fodbold i nogle år – både de store talenter, der tager Superligaen med storm, men også dem, der tager den mere kringlede vej til toppen – lyder det.
– Det ville helt klart være bedre for dansk fodbold, hvis man kunne holde på de unge spillere endnu længere, og det er noget, vi skal være opmærksomme på. Vi skal blive ved med at skabe kompetitive miljøer og rammer, der gør, at de kan se sig selv udvikle sig i den danske liga.
– Den danske liga er vildt god, og det vil jeg alle dage blive ved med at sige. Nu har jeg været i den, og jeg har været i engelsk fodbold i et par kampe, og jeg kan stadig sige, at jeg synes, at den danske liga er god, og det er stadig et godt sted for de unge spillere at folde sig ud.
– Så er der selvfølgelig nogle, som vi har set i det her vindue, der gør det noget hurtigere end ventet, men vi skal blive ved med at skabe rammerne for, at otte ud af ti, i hvert fald, bliver i to eller tre sæsoner og kan udvikle sig der. Men vi skal også skabe rammer for, at dem, der ikke lige er de åbenlyse talenter, de også får muligheden, og det kunne blandt andet være med et b-hold i den næstbedste række, slutter Johannes Hoff Thorup.
Tipsbladet har over den seneste uge sat stort fokus på emnet – herunder kan du læse de øvrige artikler i serien.
‘Den største skandale i dansk fodbold’
Udenlandsk klub helt enig med FCK
Dansk talent vild med modellen, FCK-boss foreslår
Dybt uenig med FCK-boss: Elitært og grådigt
Superliga-boss: ‘Der kommer en seriøs debat’
LIVE
LIVE: Kæmpe nyhed for B.93
NYHEDER
Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på
TRANSFER
Manchester United med chokbud på Real-stjerne?
MEDIE
Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
NYHEDER
Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending
NYHEDER
Sker for første gang i 20 år for Real Betis
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
NYHEDER
Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen
Højlund-statistik bekymrer i Napoli
AVIS
Dansk klub henter Nicolai Larsen
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
HELT VILDT
Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn
NYHEDER
Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
NYHEDER
Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Cooper: ‘Har været hårdt ramt’
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
NYHEDER