Video : Tipsbladet
Superliga

FCK fik fingrene i islandsk talent: Besøgte også Brøndby

FC København hentede i januar 2018 islændingen Kristall Máni Ingason, som også var på besøg i Brøndby.

I januar 2018 hentede FC København den islandske teenager Kristall Máni Ingason til klubben, og den nu 17-årige højre back spiller fast for løvernes U19-hold. Det er også blevet til minutter i en reserveholdskamp mod Brøndby IF i denne sæson.

Netop Brøndby IF havde også en føler ude, da Kristall Máni Ingason for knap to år siden skulle afklare fremtiden. Dengang tørnede den talentfulde forsvarsspiller ud for Fjölnir hjemme på vulkanøen. 

- Før en kamp mod Valur var jeg i Brøndby og se lidt på forholdene. Jeg var også i FC København, fortæller Kristall Máni Ingason til fotbolti.net.

Læs også:Avis: Hærværk begået på FC Københavns træningsanlæg

Islændingen endte altså med at skifte til FC København, og det er uvist, hvor konkret interessen fra Brøndby var, da det spidsede til. I hvert fald er Ingason ikker sikker på, om FC København var i konkurrence med andre klubber.

- Jeg var ligeglad med, om andre klubber havde øje på mig på det tidspunkt. Jeg kunne virkelig godt lide FC København, og jeg ved ikke, om der var andre klubber, som kiggede på mig, fortæller Ingason, der drømmer om at blive en del af førsteholdet i FCK:

- Da jeg underskrev kontrakten, var meldingen fra FCK, at de ville have mig på førsteholdet i fremtiden, men det hele afhænger i sidste ende af mig selv. Målet er naturligvis at komme på førsteholdet.

Læs også:Halvvejs i Superligaen: FC Midtjylland på vej mod historisk pointsnit

Kristall Máni Ingason debuterede allerede på det islandske U17-landshold som 15-årig, og aktuelt er han en del af U19-landsholdet, hvor det er blevet til to scoringer i fem optrædener.

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - november

Læs også:Fra helvede til himmel for debuterende Brentford-dansker: Har aldrig tvivlet

Læs også:Europæisk gyser for dansk fodbold: FCK skal afværge katastrofen