Da SønderjyskE trænede her til formiddag, kom cheftræner Glen Riddersholm med en opsang til klubbens danske spillere, beretter Jydske Vestkysten.
Intensitetsniveauet fra de danske spillere i træningslejren i Tyrkiet var nemlig ikke nået den højde, som Glen Riddersholm fandt ønskværdigt.
- Nu siger jeg lige noget på dansk, så ved I godt, hvem jeg henvender mig til. Der er alt for meget sønderjysk kagebord over det her. Kom nu, lød det fra Glen Riddersholm, beretter Jyske Vestkysten.
Læs også:Solbakken efter testsejr: Der er blevet større konkurrence om pladserne
Med i træningslejren er blandt andet klubbens nye spillere Julius Eskesen og Anders K. Jacobsen, der kom til fra OB, samt Theofanis Mavrommatis der er lejet i Panathinaikos, og Emil Frederiksen der er lejet i Heerenveen.
Det er forståeligt, at Glenn Riddersholm gerne vil have sine spillere op i tempo.
Læs også:Storklubber så testkamp: De holdt nok øje med Brøndby-talent
SønderjyskE ligger nemlig på en 11. plads i Superligaen og har det altoverskyggende mål for foråret at sikre sig endnu en sæson i Superligaen, hvilket SønderjyskE efterhånden har gjort mange gange før.
Første kamp efter Superliga-pausen for SønderjyskE er en hjemmebane kamp imod Hobro.