Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby-træner om træningslejr: Den får virkelig, virkelig gas

Lyngby-holdet træner ekstremt hårdt på træningslejren i Portugal, fortæller cheftræner Christian Nielsen.

Lyngby er i øjeblikket på træningslejr i Portugal, hvor forberedelserne er godt i gang, forud for Superligaens tilbagevenden om små to uger. 

Klubben besejrede i dag den portugisiske klub Sporting Clube Farense med 3-1, på mål af Frederik Gytkjær, Gustav Marcussen og Adam Sørensen, og det var Christian Nielsen ganske fint tilfreds med. 

Læs også:Sidste år var svært for Brøndby-spiller: Søgte hjælp fra psykolog

- Det var en god sejr. Et hold vi var bedre end, kan man sige, og også skulle vinde over. Vi er i en hård periode og træner virkelig hårdt i øjeblikket. Vi trænede virkelig hårdt i fredags - et langt pas dér, siger Christian Nielsen til Lyngbys hjemmeside. 

- Vi trænede to gange i går, så drengene de lider, og kan ikke helt udføre de ting, de gerne vil, fordi de mangler friskhed, men den skal de nok få i løbet af de næste 14 dage. 

Læs også:Tilfreds Klopp: Vi kunne have lukket kampen tidligere

Træningslejren er generelt gået optimalt, fortæller Lyngby-chefen.

- Vi er kommet rigtig godt for start. Vi har rigtig fine forhold hernede, godt vejr og gode træningsbaner. Og den får gas - den får virkelig, virkelig gas. Vi træner virkelig hårdt for tiden, hårdere end vi tidligere har plejet - vi har to pas om dagen. 

Lyngbys første kompetitive kamp i år kommer den 17. februar, når klubben gæster FC Midtjylland i Superligaen. 

Læs også:City-stjerne erkender: Liverpool er for langt væk

Læs også:Robert Skov efter kongekasse: En perfekt start på weekenden

Læs også:Premier League-klub: Overvejer at hente udlånt dansker hjem til januar