Video : Tipsbladet
Premier League

City-stjerne erkender: Liverpool er for langt væk

Manchester City-spilleren Fernandinho har opgivet mesterskabet, og fokuserer nu på at genvinde andenpladsen.

Manchester City har som bekendt vundet Premier League i de seneste to sæsoner, med historisk pointhøst begge gange.

I år har Guardiolas tropper dog været noget under niveau - samtidig har Liverpool været vanvitigt stabile, og er med 16 sejre i 17 kampe nu 17 point foran Manchester City, dog med en kamp mere. 

Fernandinho erkender da også, at det er blevet umuligt at hente Liverpool-mandskabet. 

- Det har været virkelig hårdt, virkelig svært for os. Jeg ville have foretrukket at være tættere på Liverpool. Måske troede vi efter fire titler på én sæson, at vi var noget, som vi ikke var. Sportens virkelighed er, at man skal blive ved med at vinde, siger Fernandinho ifølge Goal. 

- Jeg tænker overhovedet ikke på Liverpool. De er for langt væk. Først bliver vi nødt til at tænke på Leicester. Det hjælper Liverpool, at de ikke har vundet det trofæ i lang tid. De kan lugte det nu.

Manchester City gæster klokken 17.30 i dag Arsenal på Emirates.