Video : Tipsbladet
Superliga

Matic før Lyngby: Vigtigt skridt mod mesterskabet

FC København går efter at fortsætte som ubesejret, så holdet kan sikre et hurtigt mesterskab i Alka Superligaen.

Søndag kan FC København rykke meget tæt på det danske mesterskab, når holdet på hjemmebane tager imod Lyngby. En modstander der dog har drillet de fleste i denne sæson, og kampen bliver alt andet end let for FCK-spillerne. 

I FCK-truppen håber midtbanespilleren Uros Matic dog på, at mesterskabet kan komme i aktion hurtigt, og at Lyngby-kampen kan hjælpe holdet på vej mod en hel sæson ubesejret: 

- Det er en vigtig kamp for os. Vi har været stærke indtil nu og er ubesejrede. Det er vores mål, at det fortsætter sådan og at vi sikrer mesterskabet så hurtigt som muligt. I den her klub er målet altid tre point, og det er det også mod Lyngby, siger Uros Matic til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Vi har en fantastisk spillergruppe, hvor alle spillere er stærke og kan bidrage til holdet. Organisationen omkring holdet og i klubben er på et meget højt niveau. Det gør, at vi altid kan levere gode præstationer, og det giver gode og stabile resultater, udtaler han.

Der er kampstart søndag klokken 16:00 i Telia Parken.