• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Overblik: Her har de danske klubber trænet og spillet i Dubai

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF har trænet på anlæg og spillet på stadioner, som styret i Dubai ejer. Tipsbladet.dk gennemgår dem her.

Af Anders Dehn

FC København har tre år i streg trænet på Dubais kronprins’ private træningsanlæg, Nad Al Sheba Sports Complex. Tipsbladet.dk har også spurgt, om det er destinationen denne gang, men det har klubben ikke svaret på.

Derudover har Superligaens førerhold spillet på tre forskellige stadioner, som også har tråde til styret, der rutinemæssigt fængsler og torturerer kritikere.

Læs også: Danske klubbers penge ender i hænderne på formodede krigsforbrydere

Det ene hedder The Sevens og ejes af luftfartsselskabet Emirates, som i næste led ejes af Dubais statslige investeringsselskab. Bestyrelsesformand og direktør er emirens onkel Sheik Ahmed bin Saeed Al Maktoum.

Det andet stadion er Maktoum bin Rashid Al Maktoum Stadium, som er reservestadion for klubben Shabab Al-Ahli Dubai FC, som emiratets kronprins, Hamdan, ejer.

Det tredje stadion er Zayed Sports City Stadium. Ejeren er Mubadala Investment Company, som er Abu Dhabis statsfond. Abu Dhabi og Dubai er to af de emirater, der til sammen udgør De Forenede Arabiske Emirater.

Det fjerde stadion skal FCK spille på i år. Det hedder Emirates Palace Stadium og tilhører hotellet Emirates Palace, som også ejes af Abu Dhabis regering.

FC Midtjylland har i alle tre hidtidige besøg i Dubai trænet på det såkaldte JA Centre of Excellence. Det tilhører et af hotellerne i området, og tipsbladet.dk har ikke set indikationer på, at det skulle ejes af styret eller medlemmer deraf.

Mestrene har dog spillet træningskampe på førnævnte The Sevens-stadion og Maktoum bin Rashid Al Maktoum Stadium. Derudover har de spillet en enkelt kamp på Rashid Stadium, som ligeledes ejes af emirfamilien.

Sportschef Svend Graversen har over for tipsbladet.dk afvist at kommentere forbindelsen.

Brøndby IF har spillet en enkelt kamp på samme Rashid Stadium, som er den primære hjemmebane for Shabab Al-Ahli Dubai FC, som kronprinsen altså ejer.

Ifølge Brøndby var det holdets modstander, kinesiske Guangzhou Evergrande, der betalte stadionlejen i den pågældende træningskamp i fjor.

Klubben har ligesom FC Midtjylland trænet på JA Centre of Excellence.

Læs alle tre klubbers svar på forbindelserne til Dubais styre - og for nogle mangel på samme - her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020