Superliga-klubberne efterspørger det, idrættens organisationer efterspørger det, og nu efterspørger landets største oppositionsparti det også: Hvilke argumenter har regeringen for, at fodboldklubber ikke må lukke mere end et par hundrede tilskuere ind til kampene?
Partiet Venstre kalder derfor kulturminister Joy Mogensen i samråd. Her vil idrætsordfører Stén Knuth forsøge at få svar på de spørgsmål, som både han og Superliga-klubberne har.
– Det er for at få spurgt hende igen: Hvorfor er det, regeringen har lukket det her ned fra ene dag til anden? Hvilke argumenter gør, at man lukker 24 virksomheder ned på den måde, når vi ingen smitterisiko ser, siger Stén Knuth til tipsbladet.dk.
– De har vist, at de via protokoller og deres meget seriøse arbejde kan håndtere at have tilskuere på stadion, som er ude i det åbne, og som har egne sektioner med indgange og udgange. Hvad gør, at man bliver ved med at holde fast i ikke genåbne Superliga-ordningen?
– Vi vil også teste hendes argumenter om, at det giver øget risko, når man transporterer sig frem og tilbage til stadion. Når man for eksempel kun kan lukke en tredjedel af kapaciteten ind, kommer der ikke nær så mange tilskuere i den offentlige transport som fredag eftermiddag eller mandag morgen, når man skal til og fra arbejde.
Så sent som tirsdag lød det både fra Divisionsforeningen og FC København, at de mangler at se evidens for, at det mindsker smitterisikoen at fjerne klubbernes mulighed for mange tilskuere. Den evidens har Venstre heller ikke set.
– Den efterspørger vi også. Min kollega Kim Valentin (V) har været ved ministeren, men ministeren kan ikke fremlægge tal, der underbygger, at man skal lukke ordningen ned. Tværtimod har vi argumenter den anden vej. Vi vil se argument, der trumfer det, så vi kan forstå det. Lige nu er der ingen, der kan forstå det, siger Knuth.
– Smittetrykket er steget siden i sommer, ja, men det kommer ikke fra idrætten.
Læs også:DBU og Divisionsforeningen: Regeringens argument holder ikke
Kulturminister Joy Mogensen begrundede tirsdag sin beslutning om ikke at tillade flere tilskuere med, at der var en risiko for, at kampene ville udvikle sig til supersprederbegivenheder.
Hen over sommeren og i begyndelsen af september tillod den såkaldte Superliga-ordning, at i alt 46 kampe kunne afvikles med flere tusind tilskuere. Alle stadioner blev inddelt i sektioner med maksimalt 500 personer i hver. Hverken klubberne eller myndigheder har kunnet spore nogen smittetilfælde til en af de kampe.
“Hvor langt skal vi ned?”
Noget andet, som Stén Knuth og Venstre vil have svar på, er, hvad der skal til, for at Superliga-ordningen kan genindføres. I weekenden sagde Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, at “vi er nødt til at vente, til vi har lavere smittetal, før vi kan få flere på stadion.”
– Vi vil spørge ministeren om og holde hende fast på: Hvor langt skal vi ned, for at de vil give slip? Lavere end hvad? Det må hun forklare, siger Knuth.
Venstre-ordføreren understreger, at hans og partiets førsteprioritet selvfølgelig er sikkerhed og folks velbefindende. De finder det bare ikke bevist, at fodboldkampe under Superliga-ordningen udgør en risiko mod det.
Der har dog været episoder, hvor tilskuerne ikke overholdt de regler, som klubberne har opstillet.
Pokalfinalen måtte eksempelvis afbrydes i et kvarter, fordi en gruppe AaB-fans stod op for længe og for tæt for kontrollørernes og politiets smag. AGF fik også en henstilling fra politiet om at holde fansene fra at forsamle sig for at hylde spillerne.
De episoder har Stén Knuth også noteret sig, men siger:
– Sådan er det med fodbold og idræt; der er store følelser i spil. Der har været eksempler, hvor man kan se, at det ikke går, men der blev hurtigt taget fat i det. Man vil aldrig kunne styre det fuldstændig, men det samlede billede viser, at det kan tilskuerne godt håndtere. Og selv med de eksempler er der ikke nogen, der har påvist, at der er blevet smittet, siger han.
Læs også:Superliga-boss kritiserer kulturministeren: Det passer jo slet ikke
Flertal er ligegyldigt
Selv om der er millioner af kroner involveret, er fodbold i Danmark en lille branche. Selv landets rigeste klub, FC København, omsatte for “kun” 307 millioner i seneste regnskab. Klubbens hovedsponsor, Carlsberg, omsatte for mere end 200 gange så meget.
Så når pengene trods er alt så små set i forhold til resten af samfundet, og arbejdspladserne er tilsvarende få, er det så ikke fair nok, at regeringen ikke vil løbe risikoen ved at lukke tunsindvis af mennesker ind på stadioner? Nej, siger Venstres Stén Knuth.
– Det argument kan man godt fremføre, men så alligevel ikke, for der er ingen øget smitterisiko. Hvorfor skal man lukke noget, som man kan vise, at der ikke er nogen smitterisiko ved? Hvorfor lukke noget, der fungerer?
– Noget andet er, at fodbold er den idrætsgren, der optager flest i Danmark. Det er det, man snakker om mandag morgen på arbejde, ser på tv, og som rigtig mange er interesseret i. Udover de ansatte er der en hel del følgeforretninger, så der samlet set også er en økonomi, hvor jeg tænker: Det er ikke småpenge.
– Når man samtidig ser på, hvad de virksomheder ellers bedriver af talentudvikling og ungdomsarbejde, synes jeg, det har en størrelse, der gør jeg ikke helt forstår argumentet.
Uanset hvor mange andre partier der måtte være enige med Stén Knuth og Venstre, kan de dog ikke tvinge regeringen til at ændre kurs. Som en del af de udvidede beføjelser, som Folketinget gav regeringen i marts, kan Joy Mogensen og co. selv bestemme på det her punkt. De behøver ikke et flertal i Folketinget.
Knuth håber dog, at flere vil bakke op til samrådet og dermed skubbe regeringen i en ny retning.
– Kan vi samle alle partier rundt om regeringen, tænker jeg da, at regeringen lytter. Det er den kamp, vi er ude i. At få flere til at sige højt: “Giver det overhovedet mening?” At der er et politisk pres og folkelig opbakning, der siger, at nu må det stoppe.
Læs også:FCK skuffet over minister: Vi mangler stadig at se evidens
Læs også:Kulturministeren fastslår: Der kommer ikke flere tilskuere på stadion
Læs også:Venstre vil lade smittetryk afgøre antallet af tilskuere
LIVE
TransferLIVE: Dansk profil hjem til Superligaen?
EKSKLUSIVT
Superliga-scoop: Henter bomber gratis
Her kan du se Besiktas mod FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
‘Hvad fanden skulle han lave i Brøndby nu?’
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
TOPNYHED
‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Her kan du se FC Polissya mod FC København
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg formoder, at de brager ud af Superligaen’
LIVE: Besiktas og FC Midtjylland brager sammen
TOPNYHED
‘FC København er Danmarks gigant’
TRANSFER
‘Jeg tror, at Kasper Høgh skifter dertil’
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
STORT INTERVIEW
Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med
LIVE: FCK på svær opgave i Conference League
TOPNYHED
Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’
TOPNYHED
‘Jeg har dem som storfavorit til at rykke ned’
AVIS
Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
Her kan du se de danske hold i Europa
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 talenter der kan brage igennem i SL
MEDIE
Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf
TIPSBLADET SPECIAL
Jagtet af FCK: Han laver flere fejl end Kotarski
EKSKLUSIVT
Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?
TRANSFER
Afslører: Liverpool har megadyr topprioritet
TOPNYHED
Forrygende besked til Jesper Lindstrøm
INTERVIEW
Real Madrid har ringet: ‘Jeg må lette på hatten’
MEDIE
Jagter kæmpe Premier League-stjerne
NYHEDER
Brøndby-flop: De henter Carl Björk
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
INTERVIEW
Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til FCK: Her er han ligaens konge
INTERVIEW
Hængemuler i Lyngby: ‘Han var noget helt særligt’
OPTAKT
