• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Lars Gram-Hanssen

Medie: Derfor vil storklub have Joakim Mæhle

Foto: Getty Images

Atalanta kræver angiveligt ikke alverden for Joakim Mæhle, men den fastsatte pris er tilsyneladende alligevel for høj for Juventus.

Af Lars Gram-Hanssen

Joakim Mæhle har været rygtet til Juventus i de seneste dage, men parterne er tilsyneladende ikke helt enige om prisen for den danske landsholdsstjerne. 

Således skriver medier som Tutto Atalanta og L'Eco di Bergamo nu, at Atalanta vil have mindst 110 millioner kroner for Joakim Mæhle, der har kontrakt med Bergamo-klubben frem til 2025. 

Det er omtrent samme pris, som Atalanta betalte, da de i januar 2020 hentede Joakim Mæhle i Genk. Ifølge L'Eco di Bergamo er det dog mere end Juventus er klar til at betale for en spiller, der ses som en mulig aflastning for 34-årige Juan Cuadrado. En lejeaftale er desuden ikke attraktiv for Atalanta, forlyder det.

Tuttosport har skrevet om Juventus' interesse for Joakim Mæhle, og ifølge Torino-mediet handler det blandt andet om danskerens evne til at spille på begge kanter. 

- Der er hårdt brug for 'en ny Cuadrado'. Blandt navnene, som man synes godt om, er Mæhle, en dansk spiller fra Atalanta, som spiller for Danmark i Qatar. Knægten er, blandt flere ting, lige god med begge ben, og han ved, hvordan man bryder igennem i både højre og venstre side, skriver Tuttosport således. 

Mens Joakim Mæhle i de seneste to år har udviklet til at være en stor profil på landsholdet, så har tilværelsen i klubregi været præget af lidt større udfordringer for Mæhle, der allerede i sommer undersøgte muligheden for at komme væk fra Atalanta.